Mandag den 13. januar 2020 var jeg til AI seminar hos Testhuset i Ballerup.
Seminaret havde to gode indlæg der begge kom rundt om hvad AI er og hvordan man anskuer test i forhold til AI.
En væsentlig ting som jeg bed mærke i omkring AI er at det er dine data som skaber programmet. Principielt er programmet på én linjes kode, nemlig den linje der starter AI’en. Det er de data der fodres til AI’en der bestemmer, hvad den senere er i stand til at udføre.
Et andet væsentligt element er at dine data kan være “biased”. Jeg er ikke helt sikker på hvad det engelske ord skal oversættes med til dansk, men noget i retning af “Partisk” eller “Fordom”.
Data kan indeholde nogle åbenlyse fordomme, f.eks. køn eller religion. Det kan man så fjerne i sine data. Men det forhindrer ikke nødvendigvis at data får fordomme alligevel. Et eksempel er at hvis der om personen i data findes en reference til at vedkommende handler meget i Matas, så kan AI’en drage den konklusion at det må være en kvinde, da det statistisk mest er kvinder der handler i Matas. Selvfølgelig forholder det sig ligeledes med mænd og f.eks. El-giganten eller Silvan.
Der var flere gode emner på seminaret, der virkelig fik sat nogle tanker i gang hos mig og jeg overvejer at deltage i det nye AiU-kursus hos Testhuset.
Hvis du ønsker at læse mere om seminaret er her Top 5 Take-aways.