Livet i år 2022 som freelance testmanager er gået sin gang med bump på vejen, der giver erfaring og visdom.
Det er samtidigt god næring til min nysgerrighed.
Min virke som tester betyder, at jeg oplever en masse omkring test-faget i mine opgaver.
Udover det faglige, så er der også oplevelser fra arbejdslivet, der vækker en sund undren i mig.
Det er naturligt at undre sig, så jeg har lavet en undre-liste.
Det undrer mig,
- at det kun er få personer jeg møder, der har forstået at udskifte ordet “agil” med “fleksibel”
- at personer med certifikater ikke kan anvende det faglige de har lært(?) i praksis i en opgave
- at SCRUM bliver opfattet som det at være agil, når nu SCRUM er en (stiv) proces
- at test stadig opfattes som en dyr tillægsydelse i stedet for som f.eks. en forsikring mod skader (test er også mere end det)
- at Story Points omregnes til timer med en fast faktor i større organisationer
- at teams og organisationer stadig tør opbygge en testgæld, fordi “vi har en god risiko appetit”
- at ledelser tror at automatisering er svaret på testproblemerne
- at der tages kalendertid fra testaktiviteter og så tror man ikke, det er en risiko
- at en testmanager kan være det sidste led i en godkendelseskæde, inden produktet lægges i produktion
- at udviklere kan være nervøse for at få en tester med på teamet
- at jeg skal forsvare, at test tager tid og at en tester ikke er uddannet på Hogwarts (Harry Potters skole)
Der er mere jeg kan skrive på min undre-liste. Visse elementer holder jeg for mig selv, da det i meget højere grad handler om menneskelige egenskaber og ikke ret meget om noget med test af systemer eller software.
