Test af it-systemer og software
Test af software til systemer er en ressource- og tidskrævende proces, der i de fleste projekter foregår i begrænsede perioder. I rollen som test manager bidrager jeg til et projekt med at få planlagt, forberedt og gennemført softwaretest.
Jeg har erfaring med flere forskellige typer udviklingsmodeller og de måde, som test kan integreres i udviklingsforløb på. Jeg er bevidst om, at test er en støtteproces og ikke en aktivitet, der udføres isoleret. Nogle af mine største styrker er samarbejde, kommunikation, pragmatisme og tilpasning til den aktuelle opgave, og det er kompetencer, jeg bruger i alle projekter.
Teststrategier på flere niveauer
Jeg kan styre test i forløb, der leverer helt nye softwareprodukter eller være med til at teste ændringer eller tilføjelser i eksisterende software, som allerede er i drift. Jeg kender til de problematikker og krav, som projekter stilles overfor, når en ny release skal flyttes til produktion.
Jeg kan hjælpe med at udarbejde teststrategier på virksomhedsniveau eller i de enkelte projekter. I projekter udarbejder jeg testplaner, fremstiller testspecifikationer, opretter testprocedurer og test cases. Jeg kan både styre testafviklingen for et hold af testere, være den som gennemfører testafviklingen eller begge dele samtidigt. Jeg har erfaring med at arbejde i et internationalt miljø, hvor der er behov for at koordinere testindsatsen på tværs af tidszoner og kulturer.
Jeg udfærdiger testrapporter og har uden vanskeligheder evner for at kommunikere testresultater til forskellige grupper af interessenter på deres niveau og efter deres behov.
Typiske arbejdsopgaver
Mine typiske arbejdsopgaver i listeform herunder, som jeg udfører i et projekt. Det er ofte flere af følgende:
- Etablering, ledelse og motivering af testteam og testforløb
- Koordinering og opfølgning på testforløb
- Status og fremdriftsrapportering
- Testafslutningsrapportering
- Støtte og support af testere og testkoordinatorer
- Undervisning af forretningstestere i test
- Udarbejde teststrategier, testplaner og testopsummeringsrapporter
- Estimere og planlægge testarbejdet
- Uddelegere opgaver til testkoordinatorer/testere og følge op på dem
- Sparringspartner for testkoordinatorer/testere
- Faglig rådgiver for kunden indenfor test
- Vurdere status og opsamle metrikker
- Anvende status og metrikker til forudsigelse af testprojektets færdiggørelse
- Præsentere status, mål mv. for projektgruppen, projektleder, styregruppe og andre relevante interessenter
- Styre møder og facilitere workshops
- Sikre korrekt og relevant dokumentation
- Opsamle erfaringer og lære af dem